Besøgende er altid mere end velkomne – faktisk er det sjovest at udstille, når der er nogle, som har lyst til at komme og kigge på vores dejlige katte og killinger. Og det uanset om det er race- eller huskatte man har lyst til at kigge på, for alle katte kan komme på udstillingerne!

Der er åbent for publikum fra kl. 10 til udstilling slutter ca. kl. 17

De besøgende får lejlighed til at “møde” 200-300 forskellige katte og deres ejere, der som regel hellere end gerne vil fortælle om deres race og katte, samt at besøge de mange stande, der forhandler alt til katte – lige fra foder og transportkasser til godbidder og gulv-til-loft kradsetræer!

Som besøgende på en udstilling er det vigtigt at vide at man ikke må åbne burene og klappe kattene uden ejerens tilladelse. Dette skyldes at kattene kan være klargjort og sat op til bedømmelse hos dommeren.