Racekatten

Racekatten er en landsdækkende klub, som blev stiftet i 1943, der hører under landsorganisationen Felis Danica, som igen hører under den verdensomspændende hovedorganisation Federation Internationale Féline (FIFe).

Klubbens formål er bl.a. at arbejde på at højne kattens status i Danmark, så katten bliver anerkendt som husdyr på linje med hunde, samt at udbrede kendskabet til racekatte, hvilket f.eks. opnås ved at afholde udstillinger.

Racekattens medlemmer består ikke kun af opdrættere af racekatte. Vores medlemmer består også af huskatteejere, der også kan udstille, og kælekatteejere, der vil lidt mere for deres kat.

Racekatten er desuden værter ved en række møder og arrangementer, hvor der afholdes foredrag om mange katterelaterede emner, f.eks. genetik, forskellige sygdomme, killingers og kattes pasning og pleje, fodring, samt emner efter medlemmernes ønsker. Foredragsholderne er typisk dyrlæger og andre fagfolk, som har god indsigt i emnerne.

En del andre arrangementerne er mindre katte-specifikke, men bestemt ikke mindre hyggelige –  f.eks. en aftentur i ZOO med rundvisning og julefrokost med sammenskudsgilde og bankospil.

Igennem hovedklubberne udsteder Felis Danica stamtavler på medlemmernes racekatte. En Felis Danica stamtavle er din garanti for kattens afstamning.

Som killingekøber og/eller ny opdrætter har du også mulighed for at få en mentor, som kan guide og vejlede dig, hvis du er medlem af klubben.

  • Vores dygtige konsulenter kan svare på næsten alle katterelaterede spørgsmål eller henvise til andre, når deres egen viden slipper op.
  • Racekattens  afholder møder ca. 6 gange om året, hvor alle katteinteresserede, uanset klubtilhørsforhold er velkomne.
  • Ammetjeneste og racekatteformidling hører også til Racekattens servicetilbud.
  • Racekattens killingeliste bliver opdateret af opdrætteren, både her på hjemmesiden og Racekattens Facebook gruppe.